Tema: Råmælksost

For Slow Food er et af tidens vigtigste temaer i ostekulturen det tab af regional og lokal karakter og af potentiale for gastronomisk kvalitet, som kan være resultatet af varmebehandling af den mælk, vi producerer ost af. Se her, hvordan Slow Food International beskriver emnet på hjemmesiden for den biennale ostefestival CHEESE i Piemonte.

Temabord kun for råmælksoste
Slow Cheese Copenhagen sætter fokus på problemstillingen via smagninger og samtaler og ved at etablere et særligt bord kun for oste lavet af rå mælk. Udstillerne opfordres derfor til at medbringe sine råmælkseksperimenter og/eller kommercielt godkendte oste til placering på vores råmælksostetemabord, hvor festivalens mejerikyndige værter vil stå for servering af smagsprøver og henvise til mejeriets stand, hvis yderligere forklaring er krævet.

Råmælksoste på temabordet

  • Havarti fra Kragebjerggård
  • Osteriet Hinge Hathor
  • Osteriet Hinge Rå
  • Arla Unika Kry